Schouw & Co. har torsdag offentliggjort delårsrapport for 2. kvartal 2024; Koncernens omsætning i 2. kvartal 2024 blev som forventet reduceret, drevet af en kombination af lavere mængder og lavere priser. Det realiserede EBITDA blev derimod væsentligt forøget, med BioMar som den væsentligste bidragyder, ligesom cash flow fra drift blev fastholdt på højt niveau.

Hovedpunkter

  • 8,7 mia. kr. i omsætning – en reduktion på 5%
  • 737 mio. kr. EBITDA – en vækst på 11%
  • 337 mio. kr. i pengestrøm fra drift – en reduktion på 17 mio. kr.
  • 10,52 kr. i resultat pr. aktie – en vækst på 14%
  • 13,8% ROIC ekskl. goodwill – en forøgelse af afkastet på den investerede kapital ekskl. goodwill med 2,5 procentpoint

Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen udtaler

– Andet kvartal i 2024 blev samlet set rigtigt godt for Schouw & Co. Det er i særdeleshed den største virksomhed i porteføljen, BioMar, der er en af verdens førende producenter af kvalitetsfoder til opdræt af fisk og rejer, der igen leverer en markant indtjeningsfremgang. De industrielle virksomheder er udfordret af lavere aktivitet, men formår trods usikre markeder alligevel at opretholde høje marginer. Vi opretholder markedsandele og har gode positioner, men flere af vores kunder har det svært.

2024 er et år, hvor vi konsoliderer os. Vores virksomheder står stærkt, og vi har et mindre investeringsbehov end i tidligere år. Vi forventer at skabe et godt cash flow, og vil i de kommende år fortsat se effekt af de allerede foretagne udvidelser og nye aktiviteter.

Den gode udvikling i kvartalet betyder, at vi samlet set kan hæve forventningerne til årets EBITDA, selvom vi samtidigt reducerer forventningen til omsætningen. Vi fastholder fokus på lønsomhed på både kort og længere sigt, og har et optimistisk syn på fremtiden.

Videokonference på engelsk i forbindelse med regnskabet

  • Torsdag den 15. august 2024 kl. 15:30

Deltagere bedes benytte dette link: www.schouw.dk/investorer/conference-call  

Aktieselskabet Schouw & Co.

Jørgen Dencker Wisborg, bestyrelsesformand Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør, telefon +45 86 11 22 22

Vedhæftet fil