Selskabsmeddelelse nr. 50 |
Nettoresultat på 1.215 mio. kr. og egenkapitalforrentning på 18,8 %
Regnskabet for 1. halvår 2024 viser et meget tilfredsstillende nettoresultat på 1.215 mio. kr. og en egenkapitalforrentning efter skat på 18,8 %. Markedsrenterne er i 2. kvartal alene faldet begrænset, hvilket medfører en fortsat tilfredsstillende forrentning af bankes store overskudslikviditet, som er den væsentligste forklaring på, at nettorenteindtægterne realiseres 10 % højere i 1. halvår 2024 sammenlignet med samme periode sidste år. Samlet set er det lykkedes at vokse bankens basisindtægter med 6 % sammenlignet med 1. halvår 2023.
En uændret stærk kreditkvalitet betyder igen i 2. kvartal 2024 nettotilbageførsel af nedskrivninger og dermed en samlet positiv driftspåvirkning fra nedskrivninger for 1. halvår 2024 på 37 mio. kr. Fortsatte nettotilbageførsler understreger såvel privat- som erhvervskundernes robusthed, hvilket også var et væsentligt element i opjusteringen af bankens forventninger til hele året, der blev offentliggjort i juni måned, siger adm. direktør Lasse Nyby.
Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Lasse Nyby på 96 34 40 11 eller til undertegnede på 96 34 42 36.
Venlig hilsen
Rune Brandt Børglum IR-chef
Vedhæftede filer