Meddelelse nr. 06/2019: Indkaldelse til ordinær g
Post# of 35795
I henhold til vedtægterne indkaldes herved til ordinær generalforsamling onsdag d. 24. april 2019 kl. 16.00 hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.
Bestyrelsen har udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, som dirigent.
Dagsordenen for generalforsamlingen er:
- Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
- Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og ledelsesberetning samt godkendelse af årsrapporten.
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
- Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier.
- Valg af bestyrelse.
- Valg af revisor.
- Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
- Basishonoraret for menige medlemmer foreslås for 2019 fastholdt på DKK 100.000 pr. medlem. Formanden for bestyrelsen foreslås, med virkning fra d. 1/5/2019, honoreret med det dobbelte af basishonoraret.
- Forslag om opdateret vederlagspolitik.
Ad punkt 5:
De nuværende bestyrelsesmedlemmer, Lars Stoltze, Peter Ott og Katja Nowak Nielsen indstilles til genvalg.
Ad punkt 6:
Bestyrelsen indstiller genvalg af KPMG P/S.
Ad punkt 7a:
Basishonoraret for menige medlemmer foreslås for 2019 fastholdt på DKK 100.000 pr. medlem. Formanden for bestyrelsen foreslås, med virkning fra d. 1/5/2019, honoreret med det dobbelte af basishonoraret henset til den forøgede arbejdsbyrde formandshvervet indebærer.
Ad punkt 7b:
Bestyrelsen indstiller ny vederlagspolitik. Den nye vederlagspolitik er gengivet i sin helhed i et bilag til denne indkaldelse.
Aktiekapital, stemmer m.v. Aktiekapitalens størrelse er DKK 174.000.000,00 fordelt på 348.000.000 stk. aktier á DKK 0,50. Hvert aktiebeløb på DKK 0,50 giver én stemme.
Ejerbogsfører er ComputerShare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby.
Det pengeinstitut, der er udpeget af selskabet, er Ringkjøbing Landbobank A/S, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder.
Registreringsdato, adgangskort, stemmeret og fuldmagt En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som ligger 1 uge før generalforsamlingen.
Registreringsdatoen er således d. 17. april 2019 kl. 23.59.
Aktionærerne kan afgive brevstemme og fuldmagt. Brevstemme og fuldmagt kan afgives elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk eller ved udfyldelse og indsendelse af fuldmagts-/brevstemmeblanket. Blanketten er tilgængelig på hjemmesiden. Blanketten skal være selskabet i hænde senest d. 17. april 2019 ved returnering til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby.
Adgangskort kan rekvireres ved henvendelse til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby, med oplysning om navn, adresse og VP-nr. samt ved elektronisk tilmelding via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk . Adgangskort bliver udleveret ved indgangen til generalforsamlingen.
Bestilling af adgangskort og eventuelle fuldmagter skal være modtaget senest d. 17. april 2019. Fuldmagten skal være skriftlig og dateret.
Dagsorden m.v. Denne indkaldelse med dagsorden indberettes af selskabet til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og offentliggøres herefter i Erhvervsstyrelsens it-informationssystem, på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk samt afsendes senest d. 26. marts 2018 til de i selskabets ejerbog noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.
Senest d. 26. marts 2018 vil dagsordenen for generalforsamlingen med de fuldstændige forslag, årsrapporten med revisionspåtegning og årsberetningen samt brevstemme- og fuldmagtsblanketter være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk .
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Strategic Investments A/S
Attachments